|
Feng-Shui Vores hjem er ikke et teater. Man skal koncentrere sig om hvad, der betyder noget for en selv, og holde fast i det. En bolig er meget sjovere, når den har personlighed. Vælg nogle ankerpunkter, du ikke ændrer på, og lad det være udgangspunktet. Feng Shui handler om at være i harmoni med omgivelserne, således at energien, der omgiver os, arbejder for os og ikke imod os. Feng Shui kunsten er mere end tusind år gammel. Den metode lover, at selv det værste kaos og den største ubalance kan ændres til positiv energi og bruges i vores liv, som dermed får tilført harmoni. Den giver succes i såvel parforholdet, venskaber, økonomien og ikke at forglemme, i hjemmet. Baguaen er et af de redskaber der bruges. Den knytter nogle aspekter fra dit liv til forskellige områder i din bolig. Når kortet er lagt over din bolig, kan du foretage en afbalancering af de fem elementer i forhold til Baguaen. Det betyder der skal ryddes op, tilføjes eller fjernes nogle ting, så de harmonerer med dit liv. Dit hjem afspejler den person som bor der. Ændrer du på energien i dit hjem, ændrer du også på energien i dit liv. |
|
Send e-mail til
Rikke@Lacoppidan.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|